NORDIC dialogue er et uafhængigt tværfagligt debat- og mødeforum, som har fokus på en række forskellige aktuelle og relevante samfundsfaglige problemstillinger inden for fagområderne politik, økonomi, erhverv, historie, kultur, religion, samfundssikkerhed og beredskab samt IT-sikkerhed og cyberangreb m.fl. For NORDIC dialogue handler det om at skabe indsigt og forståelse for de forskellige samfundsrelevante fagområder, ligesom det handler om at styrke den demokratiske og tværfaglige dialog, og således få skabt en motivation i samfundet til, at ville deltage og engagere sig i debatten om samfundets udvikling generelt. I den forbindelse er vi i NORDIC dialogue vært for en række forskellige arrangementer omfattende konferencer, foredragsvirksomhed, debatter, og studierejser. Vores arrangementer vil som regel kunne finde sted på egne initiativer, men vil også kunne ske på opdrag eller i samarbejde med andre organisationer eller interessenter. Vores konferencer og forederagsvirksomhed i NORDIC dialogue vil som udgangspunkt finde sted i Folketinget eller på andre lokationer i Jylland og på Fyn, hvorimod vores debatmøder vil finde sted i en hyggelig og uformel atmosfære på udvalgte cafeer rundt omkring i landet. Når vi lægger megen vægt på, at komme ud i landet med vores mange og forskellige arrangementer, er det fordi vi NORDIC dialogue vil dialogen med flest mulige, en dialog som ikke må begrænses af geografi. Ikke mindst fordi den tværfaglige og demokratiske dialog er vigtig og forudsættende for indsigt og forståelse samt den enkeltes deltagelse og engagement i samfundsdebatten. NORDIC dialogue er et uafhængigt forum, som beskæftiger sig med forskellige tværfaglige og politiske områder, hvor vi vægter intensiteten, relevansen, indsigt og perspektiv. Det er derfor med glæde, at vi i NORDIC dialogue kan inviterer alle interesserede til en række netværksmøder, hvor vi samler personligheder fra det politiske establishment, erhvervslivet, universitets- og forskningsverdenen, og foreningsverden m.fl. som alle har det tilfælles at man ønsker dialogen. Det er NORDIC dialogue, som uafhængigt fastsætter dagsordenen, som er baseret på intensiteten, relevansen, indsigt og perspektiv. At det er NORDIC dialogue som fastsætter dagsordenen, er dog ikke at forveksle med at man ikke som udefrakommen kan stille forslag til et eller flere temaer. Men kom og deltag på et (fyr)aftenmøde med gode oplæg, levende debat, god forplejning og mulighed for at møde nye mennesker i nogle gode rammer. Vores netværksmøder vil finde sted forskellige steder rundt omkring i landet, hvor valget af sted legitimeres af tema og indhold. Hvilke netværksmøder som er planlagt og hvor de finder sted, vil du kunne følge her på siden i nedenstående. Politisk faglig chef Telefon: (+45) 50 38 63 99 Mail: Politisk konsulent Telefon: (+45) 30 32 85 01 Mail: Politisk assistent Telefon: (+45) 20 1593 05 Mail: Politisk assistent Telefon (+45) 26 27 42 29 Mail: st|Generelle henvendelser: Preben Bonnén Søren Øhrstrøm Daniel Færgemand Laursen Mathias Rinaldo h2|Om NORDIC dialogue Kommende arrangementer Netværk Ekskursioner Kontakt sp|Rul ned til indhold nordicdialogue.org @nordicdialogue.org Politisk faglig chef Telefon: (+45) 50 38 63 99 Mail: Politisk konsulent Telefon: (+45) 30 32 85 01 Mail: Politisk assistent Telefon: (+45) 20 1593 05 Mail: Politisk assistent Telefon (+45) 26 27 42 29 Mail: st|Generelle henvendelser: Preben Bonnén Søren Øhrstrøm Daniel Færgemand Laursen Mathias Rinaldo h1|Kontakt sp|nordicdialogue.org @nordicdialogue.org NORDIC dialogue er et uafhængigt forum, som beskæftiger sig med forskellige tværfaglige og politiske områder, hvor vi vægter intensiteten, relevansen, indsigt og perspektiv. Det er derfor med glæde, at vi i NORDIC dialogue kan inviterer alle interesserede til en række netværksmøder, hvor vi samler personligheder fra det politiske establishment, erhvervslivet, universitets- og forskningsverdenen, og foreningsverden m.fl. som alle har det tilfælles at man ønsker dialogen. Det er NORDIC dialogue, som uafhængigt fastsætter dagsordenen, som er baseret på intensiteten, relevansen, indsigt og perspektiv. At det er NORDIC dialogue som fastsætter dagsordenen, er dog ikke at forveksle med at man ikke som udefrakommen kan stille forslag til et eller flere temaer. Men kom og deltag på et (fyr)aftenmøde med gode oplæg, levende debat, god forplejning og mulighed for at møde nye mennesker i nogle gode rammer. Vores netværksmøder vil finde sted forskellige steder rundt omkring i landet, hvor valget af sted legitimeres af tema og indhold. Hvilke netværksmøder som er planlagt og hvor de finder sted, vil du kunne følge her på siden i nedenstående. h1|Netværk I NORDIC dialogue har vi i vores foredeagsvirksomhed fokus på en række forskellige aktuelle og relevante samfundsfaglige problemstillinger inden for fagområderne politik, økonomi, erhverv, historie, kultur, religion, samfundssikkerhed og beredskab samt IT-sikkerhed og cyberangreb m.fl. Vores foredragsholdere har hver især specialiseret sig inden for hvert af deres respektive fagområde, og vægter i særdeleshed den konstruktive dialog i meningsudveksling med offentligheden, myndigheder og erhvervslivet, på et oplyst grundlag, ikke at forveksle med blotte meninger og holdninger. For NORDIC dialogue handler det om at skabe indsigt og forståelse for de forskellige samfundsrelevante fagområder, ligesom det handler om at styrke den demokratiske og tværfaglige dialog, og således få skabt en motivation i samfundet til at ville deltage og engagere sig i debatten om samfundets udvikling generelt. Skulle du, din organisation eller virksomhed have interesse et eller flere af de udbudte foredrag, er du altid velkommen til at rette henvendelse til NORDIC dialogue, og det er uanset hvor i landet eller Norden man måtte ønske foredraget skulle finde sted. I NORDIC dialogue vil vi nemlig dialogen, en dialog som ikke må begrænses af geografi. Ikke mindst fordi den tværfaglige og demokratiske dialog er vigtig og forudsættende for indsigt og forståelse samt den enkeltes deltagelse og engagement i samfundsdebatten. Samtidig og i forlængelse heraf vil vi i NORDIC dialogue løbende tage initiativ til en række debatmøder rundt omkring i landet med politiske folkevalgte fra de nordiske landes parlamenter regionerne, kommunalbestyrelserne, myndighederne, erhvervslivet og andre, som har præget den politiske dagsorden og hvor dialogen vil kunne gøre en forskel. h1|Foredrag h3|Politik og historie Økonomi og samfund Kultur og religion Samfundssikkerhed og beredskab IT-sikkerhed og kritisk infrastruktur h1|Udgivelser h1|Ekskursioner di|KULTUR OG RELIGION Foredragsholder: Søren Dyrbye Øhrstrøm, Cand. soc i samfundsvidenskab og religionsvidenskab I foredraget skal der historisk ses på ideerne om tolerance og religionsfrihed. Hvad dækker begreberne og hvordan har de udviklet sig – især i forhold til kristen teologi og senere som bidrag til en central løsning på religionskrigene i 1600-tallet og ind... KULTUR OG RELIGION Foredragsholder: Af Søren Dyrbye Øhrstrøm, Cand. soc i samfundsvidenskab og religionsvidenskab Et meget debatteret emne i det snart overståede reformationsjubilæum var Martin Luthers eftermæle, og idemæssig indflydelse på ideer som tolerance og ytringsfrihed. På den ene side har Uffe Østergaard, Svend Andersen og Ove Korsgård med flere argumenteret for, at Luthers opgør... KULTUR OG RELIGION Foredragsholder: Søren Dyrbye Øhrstrøm, Cand. soc i samfundsvidenskab og religionsvidenskab Anders Fogh Rasmussen annoncerede i 2006, at religion er en privatsag. Dermed slog han til lyd for en meget toneangivende liberal holdning om, at religion og religiøse argumenter bør undertrykkes i den offentlige debat. Hvordan ellers skal folk kunne diskutere meningsfuldt, hvis... KULTUR OG RELIGION Foredragsholder: Søren Dyrbye Øhrstrøm, Cand. soc i samfundsvidenskab og religionsvidenskab Det er ikke nogen ukendt historie, at middelalderens kristendom i høj grad dannede rammen om en enhedskultur, mens Europa i dag i højere grad er kendetegnet af pluralisme og multikultur. En vigtig overgangsperiode i dette skifte er selvfølgelig oplysningstiden, som danner baggrunden... h1|Kultur og religion h3|Religionsfrihed og tolerance set fra et idehistorisk perspektiv Religionsfrihed i Martin Luthers tænkning Religiøse argumenters plads i den offentlige samtale Fra religionstvang til religionsfrihed di|POLITIK OG HISTORIE Foredragsholder: Preben Bonnén, Cand. mag. i samfundsvidenskab og historie Foredraget vil tage udgangspunkt i Nordens verdenspolitiske placering op gennem historien fra tiden under og efter Anden Verdenskrig til i dag med et mere aggressivt optrædende Rusland, og udviklingen i Nordatlanten og Arktis. Hvor de nordiske lande i årtier har formået at samarbejde... POLITIK OG HISTORIE Foredragsholder: Preben Bonnén, Cand. mag. i samfundsvidenskab og historie I foredraget vil fokus være rettet på Islands og Færøernes fælles mål om selvstændighed fra Danmark, og hvad som gjorde, at man endte med to forskellige løsninger. Hvor Island i 1944 fik selvstændighed, måtte Færøerne fire år senere lade sig tilfredsstille med et... h1|Politik og historie h3|Den (u)mulige vej til et tættere nordiske samarbejde Islands og Færøernes vej til selvstændighed og hjemmestyre di|ØKONOMI OG SAMFUND Foredragsholder: Peter Bjerre, cand.scient.pol. Udbredelsen af markedsinstitutioner har haft afgørende betydning for den velstand og frihed som kendetegner livet i vesten i dag. Igennem historien har økonomiske ressourcer da også unægtelig haft stor betydning for udfaldet af krige og konflikter verden over. Helt tilbage fra oldtiden og op gennem middelalderen har vi... h1|Økonomi og samfund h3|Krig og fred gennem udbud og efterspørgsel h1|Kommende arrangementer h1|Tidligere arrangementer Det er vurderingen at de klimatiske variationer vi oplever i Danmark vil blive større end det i dag er tilfældet med hyppigere ekstremer i natur og nedbør. Det betyder at stormfloderne kommer oftere, end vi tidligere har set. Ifølge FN’s klimapanel forudser man, at verdenshavene vil kunne stige med op til to meter inden år 2100, hvis iskappen på Antarktis kollapser, og det er dobbelt så meget som først antaget. Skulle FN få ret i sine beregninger og forudsigelser, vil flere danske kommuner blive alvorligt berørt. Miljøstyrelsen har efterfølgende beregnet, at flere af landets kommuner vil komme til at stå under vand, herunder halvdelen af Tårnby Kommune og Tønder Kommune, men også Esbjerg Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Lemvig Kommune vil skulle ruste sig mod de stigenede vandstande. Men selv hvis det skulle lykkes at bremse eller sinke den globale opvarmning, så vil havene omkring Danmark under alle omstændigheder stige, ligesom landet meget vel kan komme til at få 70 centimeter havstigning inden år 2100, og det vil betyde store udfordringer for samfundet generelt. I Danmark har vi at gøre med en 7.314 km lang kyststrækning, ligesom hovedparten af landets store byer ligger enten ud til kysten eller i bunden af fjorde. De stigende vandstande vil ikke blot udfordre de berørte kommuner, men også den enkelte lodsejer,. Spørgsmålet som derfor unægteligt trænger sig på, er hvorvidt forebyggelse og kystsikring af landets værdier og infrastruktur, er et anliggende alene for kommunerne og lodsejerne, eller også om staten bærer et (med)ansvar herfor? Hvor Kystdirektoratet har udarbejdet en ny kystsikringsplan, som betyder at kommunerne selv skal blive bedre til, at sikre kysterne rundt omkring i landet, og overtage sagsbehandlingen fra Kystdirektoratet, følger der omvendt ingen økonomiske midler med til opgavevaretagelsen. Anderledes forholder det sig i de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, herunder Storbritannien, Holland, Sverige og Norge, hvor staten påtager sig en mere styrende rolle, og således indgår mere solidarisk, ligesom man har påtaget sig det fulde finansieringsgrundlag. Hvorvidt vi i Danmark kan eller skal forvente samme velvillighed fra statens side som i nabolandene, skal være udsagt, men det vil være et skridt i den rigtige retnings hvis man fra central politisk side vil forholde sig til de faktiske klimaforandringer i Danmark, og agere katalysator, det være sig såvel politisk som økonomisk i en fair fordelingsnøgle mellem stat, kommuner og lodsejere. Men også erhvervslivet spiller en væsentlig rolle når det handler om at prioritere klimaforandringerne. Danske virksomheder har længe rost sig af at være foregangsland når det handler om at innovere og implementere initiativer, der fremmer den grønne omstilling. Skal danske virksomheder fortsat være på forkant med udviklingen, skal også de mindre og små virksomhed tages med ombord i de videre initiativer og tiltag mod udledningen af drivhusgasser, ligesom også finanssektorens og konsulentbranchens udledning af drivhusgasser bør begrænses. Hvad vi kan gøre mere af og bedre, og hvilke beslutninger, som vi skal træffe i dag for at nå i mål i tide på den mest omkostningseffektive måde, vil være omdrejningsningspunktet på det Nationale Klima Topmøde, som vil få karakter af tilbagevenden begivenhed. Således vil vi en gang om året mødes med det formål at tale processerne op, og skabe en ramme for at italesætte indsatsen. Umiddelbart og i forlængelse af det Nationale Klima- og Miljøtopmøde i København, vil der dels blive udarbejdet en sammenfatning, dels en række konkrete anbefalingspunkter på baggrund og som følge af oplæg og lounge debatterne fra topmødet. Begge dele vil ultimo november måned blive a eve- ret til Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt, som repræsenterer regeringen ved COP 24, som denne gang vil nde sted i Polen, nærmere bestemt byen Katowice i perioden fra den 3. til den 14. december i indeværende år. Hvilke anbefalinger, som vil blive a everet til rege- ringen ved Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt, og UNFCCC sekretariatet vil være op til deltagerne på det Nationale Klima- og Miljøtopmøde i København at beslutte. Alle deltagere vil på forhånd modtage katalog med forslag til konkrete anbefalinger, og hver især får mulighed for at afgive sine stemmer, og mulige kommentarer. Efter COP 24 i Polen, som nder sted mellem den 3. og 4. december 2018, vil vi i NORDIC dialogue ligeledes indbyde deltagerne fra årets topmøde til, at komme med forslag til indhold og dagsorden for det Nationale Klima- og Miljøtopmøde 2019. I NORDIC dialogue handler det ikke blot om at være vært og arrangør, og italesætte processerne, men ligeså meget om om også at følge op på processerne. Det handler om meddelagtighed og ejerskab, og i fælleskab at bidrage til de gode løsninger på frem- tidens opgaver og udfordringer. Preben Bonnén, NORDIC dialogue st|Opfølgning på Klima- og Miljøtopmøde h1|Nationalt Klima- og Miljøtopmøde 2018 h2|Klimaforandringernes konsekvenser for Danmark og den nødvendige forebyggende indsats di|IT-SIKKERHED OG KRITISK INFRASTRUKTUR Foredragsholder: Preben Bonnén, Cand. mag. i samfundsvidenskab og historie Sociale medier, som Facebook og Twitter, har for alvor ændret hele mediestrukturen og måden, hvorpå vi kommunikerer med hinanden. Den nye mediestruktur har selvsagt ikke kunnet undgå at influere på også myndighedernes kommunikation med offentligheden. Ved både mindre og større hændelser vil... SAMFUNDSSIKKERHED OG BEREDSKAB Foredragsholder: Niels Gamborg Nielsen, tidligere miljøchef, DONG Energy Ansatte i samfundets beredskab er alt andet lige mere udsatte end det er tilfældet for andre arbejdsgrupper. Men er arbejdsbetingelserne således, at vi skal tolerere flere arbejdsskader og højere sygefravær for ansatte i samfundet beredskab? Er det en acceptable risici, at en brandmand bliver... SAMFUNDSSIKKERHED OG BEREDSKAB Hvem hjelper de som har vært vitne til, eller bidradd ved en ulykke med hardt skadde eller døde personer? Typisk gjelder dette frivillige personer som har tatt ansvar og/eller inngått i redningsarbeidet, og som står igjen på ulykkesstedet etter at redningspersonellet har forlatt stedet. Foredraget omhandler følgende temaer: Definisjoner av begrepene kriser... SAMFUNDSSIKKERHED OG BEREDSKAB Foredragsholder: Carsten Jørgensen I dag møder man som borger et stadigt større krav om, at man skal kunne håndterer katastrofer og terrorhandlinger. Det er dels når man tager til udlandet men også i Danmark er der et større behov for, at borgerne ved hvordan de skal forholde sig i tilfælde af at... h1|Samfundssikkerhed og beredskab h3|Myndighedernes proaktive brug af de sociale medier Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed for ansatte i samfundets beredskab Frivillige hjelpere og traumatisk stress Ungdomsuddannelser som rekrutteringsplatform til beredskaberne di|IT-SIKKERHED OG KRITISK INFRASTRUKTUR Foredragsholder John Michael Foley EU’s databeskyttelsesforordning træder i kraft den 25. maj 2018. I foredraget drøftes og gennemgås, hvilken betydning og konsekvenser det kan og vil få for samfundet og den enkelte borger. Offentlige myndigheder og private virksomheder samt forskningsverdenen m.fl. skal efterleve og håndhæve bestemmelserne, der i modsat fald kan... IT-SIKKERHED OG KRITISK INFRASTRUKTUR Foredragsholder John Michael Foley Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig lægger op til en markant styrkelse af cybersikkerheden i Danmark med bl.a. en udvidelse af sensornetværket og styrkelse af Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Foredraget sætter fokus på og spørger bl.a. om cybersikkerhed er et rent forsvarsanliggende. Hvilken rolle... IT-SIKKERHED OG KRITISK INFRASTRUKTUR Foredragsholder John Michael Foley Innovationsministeren, Sophie Løhde, under Finansministeriet, publicerer i løbet af foråret 2018 en ny national cyber- og informationssikkerheds strategi, hvor både offentlige myndigheder og private virksomheder og organisationer får en betydelig rolle at spille i relation til beskyttelse mod de mange og gentagne cybertrusler, som samfundet og den... IT-SIKKERHED OG KRITISK INFRASTRUKTUR Af Thomas Stage Larsen, Ingeniør og IT-konsulent Samfundet bliver i stadig større udstrækning digitaliseret, herunder også samfundets kritiske infrastruktur omfattende energi- og vandforsyning, sygehusvæsnet, kommunikation, finanssektoren og centraladministrationen m.fl. Dette er på den ene side positivt, men udgøre så også en sårbarhed for samfundet institutionerne, og vil i yderste konsekvens kunne... IT-SIKKERHED OG KRITISK INFRASTRUKTUR Af Thomas Stage Larsen, Ingeniør og IT-konsulent Hvordan sikre vi vores digitale infrastruktur? Det er ikke kun kriminelle, der udføre cyberangreb, men i lige så høj grad fra statslige aktører. F.eks. har Estland, Geogien, Ukrainske og Iran være angrebet og et Cyberangreb har kostet Mærsk over 1 Mia. Kr. Kendetegnende for... IT-SIKKERHED OG KRITISK INFRASTRUKTUR Af Thomas Stage Larsen, Ingeniør og IT-konsulent Når forebyggelsen fejler eller på anden måde viser sig utilstrækkelig, vil der være behov for, at kunne sætte andre postforebyggende instrumenter i værk. Det er tiltag, som skal kunne afbøde konsekvenserne af et cyberangreb på hele eller dele af landets kritiske infrastruktur. En mulighed... h1|IT-sikkerhed og kritisk infrastruktur h3|EU’s Databeskyttelsesforordning It- og cybersikkerhed i EU og Nordisk sammenhæng Danmarks nye nationale cyber- og informationssikkerheds-strategi Digitaliseringen af samfundets kritiske infrastruktur Voksende risici for angreb på samfundets kritiske infrastruktur Behovet for forebyggende tiltag efter angreb på den kritiske infrastruktur Sted: København Tid: 08:30 – 19:00 Regeringen vil inden for det første folketingsår fremsætte forslag til en bindende klimalov, der skal uddybe en række konkrete tiltag og bidrage til, at indfri de mål, som er oplistet i Paris aftalen (COP 21) fra 2015. Ambitionen går på en reduktion af drivhusgasudledningen i 2030 med 70 procent, hvilket betyder at vi i Danmark sætter baren højere end EU, som på vegne af alle medlemslande vil fremlægge ét samlet reduktionsbidrag på 40 procent i 2030. At indfri målsætningen forudsætter omstilling af transportsektoren, bidrag fra landbrugs- sektoren, og udarbejdelse af en handlingsplan inden for klimaområdet omhandlende energieffektiviseringer i bl.a. offentlige bygninger, en national strategi for bæredygtigt byggeri, strategi for elektrificeringer i transportsektoren, industri og samfundet generelt, flere midler til grøn forskning og demonstrationsprogrammer, undersøgelse af muligheden for, at Danmark og Nordsølande kan lave fælles strategi for udnyttelse af havvindpotentiale, undersøgelse af mulighed for at Danmark senest i 2030 bygger energi-ø med minimum 10 GW tilkoblet, understøttelse af skovrejsning og klimatilpasning med bl.a. bedre koordination af kystsikring, som omtalt i regeringens forståelsepapir med sit parlamentariske grundlag. Udspillet fra regeringen er overordnet blevet modtaget positivt fra såvel transport- og landsbrugssektoren, ligesom erhvervslivet i øvrigt tilbyder regeringen og folketingets partier samarbejde. Men som understreget af erhvervslivet er det en stor opgave, vi skal i gang med. Men det er ikke en opgave som hverken regeringen, folketinget eller erhvervslivet kan løfte alene. Opgaven er stor og kompliceret, og vil derfor forudsætte et konstruktivt samarbejde mellem alle relevante aktører, og ikke mindst stadig flere midler til forskning og udvikling af de nødvendige løsninger og teknologier. De økonomiske omkostninger vil være store og voksende. Af samme årsag vil det blive tvingende nødvendigt at prioritere mellem på den ene side omstillingen til grøn energi og på den anden side mere og bedre velfærd, ligesom udskrivelsen af højere skatter ikke på forhånd kan udelukkes. Men udskrivelsen af højere skatter og prioritering af forskellige politiske områder gør det ikke alene. Erhverslivet er at betragte som en vigtig medspiller, og som selv har budt sig til. Men hvordan og i hvilken udstrækning regeringen vil gøre brug af erhverslivet, og med hvad og hvordan industrien vil kunne bidrage til den kommende klimalov, samt hvilke politiske prioriteringer som vil blive nødvendige, vil være omdrejningspunktet på dette års Nationale Klima- og Miljøtopmøde. Preben Bonnén Politisk faglig chef NORDIC dialogue Det Nationale Klima- og Miljøtopmøde afholdes i København mandag den 25. november 2019 på PAVLLIONEN LANGELINIE, København. Ankomst og registrering vil finde sted i tidsrummet fra kl. 08.30 til 09.15. Henvendelse ved indgangen. Skulle man som virksomhed eller organisation have ønske om at deltage med en stand på det Nationale Klima- og Miljøtopmøde, vil dette være muligt. For aftale eller yderligere informationer herom, venligst ret henvendelse til NORDIC dialogue. Tilmelding som udstiller foretages på mailadressen: tilmelding@nordicdialogue.org Tilmelding som deltager(e) foretages på mailadressen: tilmelding@nordicdialogue.org Ved tilmelding bedes følgende informationer angives: • Fulde navn på deltager(ne) • Virksomheds-/Organisationshavn • Arbejdstitel-/Funktion • Adresse • Post nr. og by • Land • EAN og/eller CVR nr. Deltagerprisen er på kr. 4.985.- ekskl. moms og omfatter udover det faglige program morgenmad, frokost, eftermiddagsanretning og samt reception med henblik på netværk og socialt samvær m.m. Venligst bemærk, at den ordinære tilmelding lukker fredag den 1. november 2018, ligesom der er tale om begrænset antal pladser. Efter den ordinære tilmelding vil det være muligt at tilmelde sig mod et gebyr på kr. 750.- ekskl. moms per person, såfremt der fortsat er ledig kapacitet. st|TILMELDING SOM UDSTILLER h1|Nationalt Klima- og Miljøtopmøde 2019 h2|Nationalt Klima- og Miljøtopmøde 2019 bo|TID OG STED TILMELDING SOM DELTAGER(E) DELTAGERPRIS OG INDHOLD UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK DEBATMØDE I har vi taget initiativ til at holde et , som vil finde sted på Aarhus Universitet den 17. september 2018 i tidsrummet fra kl. 17.00 til 21.00. Vores fokus på topmødet vil være på den nye verdens(u)orden med et stadig mere offensivt optrædende Rusland, og et mere utilregneligt og mindre tillidsvækkende USA, samt Europa som står over for nye og større udfordringer mod både øst og vest samt internt, ikke mindst for EU som institution. Men også FN befinder sig i en vanskelig situation omend behovet for dialogen er mere nødvendig end nogensinde tidligere i organisationens levetid, hvilket Mogens Lykketoft, som er tidligere udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling, vil komme ind på i sin keynote præsentation. Hvad denne nye verdens(u)orden direkte eller indirekte vil få af indflydelse på og/eller vil kunne påvirke sikkerhedssituationen i Norden og Østersøområdet samt hvad det kommer til, at betyde for et lille land som Danmark, vil en række ordførere fra Folketingets forskellige partier tage op i den efterfølgende debat, hvor vi invitere alle med interesse for ovenstående problemstillinger til, at deltage. Blandt de inviterede vil der foruden politikere også være forskere, studerende fra universitetsverdenen, myndigheder, erhvervslivet, interessenter m.fl. Mere information følger snarest… Preben Bonnén, NORDIC dialogue st|NORDIC dialogue Nationalt Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Topmøde h1|Udenrigs- og sikkerhedspolitisk debatmøde I mange lande gør redningsberedskaberne stor brug af frivillige, og Danmark er i denne sammenhæng ingen undtagelse. Både de kommunale redningsberedskaber og det statslige redningsberedskab trækker på frivillige. Hvor de frivillige i nogle kommunale redningsberedskaber involveres i det daglige beredskab, gør andre alene brug af frivillige til de større hændelser og/eller til at aflaste, supplere og bistå i andre sammenhænge. Når det handler om frivillige i det statslige redningsberedskab, indsættes disse i operative hændelser. De mange nye opgaver og nye typer af opgaver betyder, at redningsberedskaberne har og vil få et voksende behov for flere frivillige. Anderledes forholder det sig i eksempelvis Tyskland og Tjekkiet, hvor tjeneste som frivillig i redningsberedskabet betragtes som et ærefuldt erhverv, og som nyder almen og udbredt anerkendelse. Hvilke type udfordringer de forskellige redningsberedskaber i de forskellige lande står over for vil være omdrejningspunktet på symposiet, ligesom det skal handle om hvad vi skal gøre bedre, og hvordan vi kan gøre bedre brug af hinandens erfaringer. Det er derfor med stor glæde, at vi i kan byde velkommen til dig, myndigheder og frivillighedsorganisationer fra de nordiske lande, Tyskland, Tjekkiet, Italien, Frankrig m.fl. til . st|NORDIC dialogue Sønderborg den 28. marts 2019 h1|Symposium om frivillighed og rekruttering Af Preben Bonnén, Politisk faglig chef, NORDIC dialogue At Europa kan og skal gøre mere når det handler om sikkerheds- og forsvarspolitik, har ikke blot Frankrig og Tyskland gjort sig til talsmænd for. Også den kommende formand for EU-kommissionen Ursula von der Leyen har i sit politiske oplæg omtalt behovet for et stærkt optrædende Europa på verdensscenen. Ifølge Ursula von der Leyen må Europa være sig sit ansvar bevidst, og derfor også indtage en mere fremtrædende rolle på globalt plan, herunder også i forhold til udviklingen af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Ikke mindst fordi udfordringerne er man- ge, og har fået karakter af hverdag. Derfor vil Ursula von der Leyen tage en række initiativer, som skal styrke udviklingen af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitisk dimension. Ikke som en slags erstatning for NATO, men supplement til den transatlantiske alliance. Vi vil forblive transatlantiske orienterede, men blive mere europæiske, som hun udtrykker det. Hvor de europæiske NATO-lande vil indtage en mere europæisk rolle og et større ansvar, forholder det sig anderledes for Storbritannien, som forlader EU den 31. oktober 2019 om den nytiltrådte britiske premierminister Boris Johnsons retorik står til troende, og det være sig med eller uden en aftale. Ironisk og paradoksalt nok har selvsamme Storbritannien ytret ønske om et fælles optrædende Europa i Golfen med henblik på, at sikre den frie skibstrafik i Hormuzstrædet. Årsagen er den eskalerende konflikt mellem på den ene side USA og Storbritannien og på den anden side Iran. De iranske myndigheders opbringning og beslaglæggelse af et skib under britisk flag, fik i juli måned den daværende britiske underigsminister Jeremy Hunt til, at foreslå en fælles europæisk maritim flådestyrke, som skal beskytte og ledsage europæiske skibe i Holmes strædet. Når briterne ønskede en europæisk ledet flådestyrke i Golfen, og ikke indgå i en eventuel amerikansk ledet mission, skyldes det ikke mindst at briterne var uenige i den amerikanske Mellemøstenpolitik i almindelighed, og præsident Donald Trumps udstigning af atomaftalen med Iran i særdeleshed. Netop for ikke at understøtte Donald Trumps politik, havde man fra britisk side foretrukket et alternativ, som dels muliggør en tilstedeværelse i Golfen, dels understrege den britiske utilfredshed med den amerikanske beslutning om at forlade atomaftalen. Ikke desto mindre har briterne efter regeringsskiftet valgt at indgå i et samarbejde med den amerikanske flåde, hvilket samtidig umuliggør en fransk og tysk tilslutning, ligesom det dit- to også bør udelukke en dansk deltagelse med et eller flere flådefartøjer. At briterne har valgt at indgå en fælles flådemission med amerikanerne, må alt andet lige tages som udtryk for Boris Johnsons ønske om en stadig tættere tilknytning til USA efter BREXIT, og forhåbningerne om, at en britisk deltagelse under amerikansk ledelse samtidig vil udmunde i en favorabel handelsaftale med USA. Men ikke desto mindre understreger hele forløbet på tydeligste vis nødvendigheden af et langt tættere europæisk samarbejde, herunder behovet for udviklingen af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Europa skal kunne varetage egne interesser når dis- se ikke harmonere med de amerikanske. Hvor briternes farvel til EU ikke på længere sigt vil svække EU nævneværdigt, forholder det sig straks anderledes og langt mere alvorligt for NATO såfremt Tyrkiet en dag måtte beslutte sig for at forlade den transatlantiske alliance. NATO er i forvejen svækket med den usikkerhed, som præsident Donald Trump har skabt om sikkerhedsgarantien (Artikel 5 i Washington-Traktaten). Med Tyrkiets voksende ambition om at blive en magtfaktor i Mellemøsten og diverse kontroverser med USA, er det ikke utænkeligt at præsident Recep Tayyip Erdogan tager konsekvensen og trækker Tyrkiet ud af den militære alliance, som de har været en del af siden 1952. Tyrkiets køb og modtagelse af det russiske missilforsvarssystem S-400, har fået USA til at udelukke landet fra det fremtidige samarbejde i udviklingen af kampflyet F-35, ligesom tyrkerne nægtes leverancen af de bestilte 100 kampfly. Af samme årsag er de tyrkiske piloter, som var på træning i USA blevet sendt hjem til Tyrkiet. Bevæggrundene for den amerikanske kontrovers med tyrkerne er, at Tyrkiet som er medlem af NATO, vil gøre brug af et russisk udviklet missilforsvarssystem, som i sit udgangspunkt har til formål netop at nedskyde kampfly af også typen F-35. Frygten går på, at Rusland vil få indblik i og adgang til sensitiv information om F-35 kamplyets kapaciteter. Skulle det være tilfældet, vil det ikke blot være amerikanske piloter, som udsættes for unødig risiko, men også piloter fra Italien, Holland, Norge og Danmark, som alle er deltager i udviklingen af kampflyet F-35, og har bestilt forskellige antal til deres respektive flyvevåben. Når det handler om Tyrkiet, er det dog ikke problemstillingen omkring Recep Tayyip Erdo- gans valg af missilforsvarssystemet S-400, og som følge heraf det indirekte fravalg af kampflyet F-35, som alene giver næring til forestillingen om hvorvidt Tyrkiet kan tænkes, at forlade NATO-alliancen. Konflikten mellem USA og Tyrkiet, er blot en ud af flere, ligesom den rækker længere tilbage end kontroversen omkring købet af et russisk missilforsvarssystem. Allerede tilbage i 2003 var de to NATO-lande på kollissionskurs, hvor Tyrkiet nægtede sin amerikanske allierede i at gøre brug af Incerlik flybase i den sydlige del af landet til, at foretage angreb i Irak. Afvisningen om at foretage angreb i Irak fra tyrkisk territorium affødte ikke blot frustrationer i Washington, men også en række amerikanske trusler om sanktioner mod den tyrkiske allierede. Hvorvidt en udmeldelse af Tyrkiet kommer til, at betyde NATO’s endeligt skal indtil videre være usagt. Men NATO vil selvsagt komme til at stå stadig svagere, og med den amerikanske førte udenrigs- og sikkerhedspolitik, vil alliancen stå over for sin største udfordring nogensinde. Tidlligere havde vi i NATO at gøre med en klar defineret fjende, og en klar defineret front. Sidenhen har NATO haft at gøre med det modsatte, nemlig en ikke klar defineret fjende og ikke klar defineret front, som det var tilfældet i de humanitære operationer alliancen efter ophøret af den Kolde Krig lod sig involvere i. I dag er det ikke ydre fjendebilleder eller udefinerede fronter som truer alliancens eksistensgrundlag, men interne og divergerende interesser mellem medlemslandende. USA har (u)tilsigtet fralagt sig lederskabet i NATO. Det skete dengang hvor Donald Trump efter- lod tvivl om sikkerhedsgarantien. Hvor Tyskland og forbundskansler Angela Merkel i den internationale presse stadig oftere omtales som Vestens frie leder, er det ikke utænkeligt at det (måske) er Europa, som bliver redningskransen for NATO-alliancen. En stærk fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitisk dimension, vil alt andet lige også styrke NATO, og det kan blive alliancens overlevelse. Vi vil stadig være i samme båd med USA, og vi vil stadig være transatlantisk orienterede for at gentage Ursula von der Leyens ord. Men vi vil samtidig også blive mere europæiske, som hun fik tilføjet. Det betyder ikke at kaptajnen til tid og evighed skal eller vil være amerikansk. USA vil aflastes, og Europa skal være villig til at påtage sig mere ansvar. Mere ansvar betyder, at også Europa udstikker kursen og til tider leder slagets gang. Med andre ord, kan det ikke udelukkes at Europa kan eller vil blive forudsætningen for såvel et leve- som handledygtigt NATO, og dermed alliancens beståen. Med andre ord, både briterne og NATO har brug for EU som militær magt. h1|Briterne og NATO har brug for EU som militær magt h2|Briterne og NATO har brug for EU som militær magt KULTUR OG RELIGION Foredragsholder: Søren Dyrbye Øhrstrøm, Cand. soc i samfundsvidenskab og religionsvidenskab Det er ikke nogen ukendt historie, at middelalderens kristendom i høj grad dannede rammen om en enhedskultur, mens Europa i dag i højere grad er kendetegnet af pluralisme og multikultur. En vigtig overgangsperiode i dette skifte er selvfølgelig oplysningstiden, som danner baggrunden for Europas forfatninger (heriblandt Danmarks grundlov af 1849). I denne overgang finder vi udlægninger af kristne tekster, som gør op med det teologiske rationale for religionstvang. Er denne kristendomsforståelse bare et barn af sin tid og filosoffernes måde at efterrationalisere de overbevisninger, som de allerede var kommet frem til, eller var disse filosoffers kristendomsforståelse en afgørende faktor for, at oplysningstiden kunne slå igennem? I dette foredrag skal vi se på John Locke og Pierre Bayles begrundelser for tolerance og religionsfrihed (i modsætning til bl.a. Aquinas’ begrundelse for religionstvang), og komme med en vurdering på hvor søgte de faktisk er. h1|Fra religionstvang til religionsfrihed KULTUR OG RELIGION Foredragsholder: Af Søren Dyrbye Øhrstrøm, Cand. soc i samfundsvidenskab og religionsvidenskab Et meget debatteret emne i det snart overståede reformationsjubilæum var Martin Luthers eftermæle, og idemæssig indflydelse på ideer som tolerance og ytringsfrihed. På den ene side har Uffe Østergaard, Svend Andersen og Ove Korsgård med flere argumenteret for, at Luthers opgør med den katolske kirke var, omend et beskedent bidrag og ikke havde meget umiddelbar virkning, med til senere at bane vejen for den senere religionsfrihed og måske ligefrem for velfærdsstaten. Omvendt har Frederik Stjernfelt, Jens-André P. Herbener og Jacob Mchangama argumenteret for, at det er en moderne myte, at Luther skulle være en foregangsmand for demokrati og menneskerettigheder. Tværtimod mener de, at Luthers ideer har ført til opkomsten af en statskirke og en højere grad af religionstvang. I dette foredrag skal vi høre ”fra hestens egen mund” ved bl.a. nedslag i Luthers hovedskrift om samfundssyn Om den verdslige øvrighed (1524) og senere skrifter, hvor egne tanker og bidrag vil blive kastet ind i denne debat om Luthers (u)demokratiske eftermæle. h1|Religionsfrihed i Martin Luthers tænkning ØKONOMI OG SAMFUND Foredragsholder: Peter Bjerre, cand.scient.pol. Udbredelsen af markedsinstitutioner har haft afgørende betydning for den velstand og frihed som kendetegner livet i vesten i dag. Igennem historien har økonomiske ressourcer da også unægtelig haft stor betydning for udfaldet af krige og konflikter verden over. Helt tilbage fra oldtiden og op gennem middelalderen har vi eksempler på, at velhavende stater har betalt lejesoldater for at gå i krig for disse. Siden den westfalske fred var udviklingen dog imod hære, hvor national-, religiøs- eller ideologisk tilknytning til en krigspart var af afgørende betydning, mens lejesoldatsvirket blev udskammet. Foredraget vil isærdeleshed rette fokus på udviklingen sidenhen. Ikke mindst fordi der siden 1980’erne igen er opvokset store verdensomspændende lejesoldatsindustri, hvor såvel offentlige som private aktører gør brug af private vagtselskaber. Herved udfordrer det nuværende marked forståelsen af staten, som den eneste legitime udøver af militær magt. Men hvad er en lejesoldat, og hvordan adskiller denne sig fra traditionel statslig lønnet soldat? Og hvilken betydning har det, og hvad er faldgruberne ved at lade markedet være fordelingsmekanismen, som allokerer militærmagt og mandskab? h1|Krig og fred gennem udbud og efterspørgsel Af Preben Bonnén, Politisk faglig chef, NORDIC dialogue anmark betragter NATO som hjørnestenen i landets sikkerheds- og forsvarspolitik, og vil derfor ikke indgå i et intensiveret europæisk sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde, der har oprettelsen af en Europa-hær som målsætning, som lagt op til af en række EU- lande med Frankrig og Tyskland i spidsen. Ifølge dansk optik er der på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område intet alternativ til NATO, og dermed de facto USA. For Danmark er det USA vi fæstner vores lid til når det handler om sikkerhed og forsvar, og sådan har det lydt vedvarende fra skiftende danske regeringer. At Danmark ikke agter at indgå i et intensiveret europæisk samarbejde, er senest kommet til udtryk i Paris, hvor den danske forsvarsminister Trine Bramsen sammen med en række andre europæiske ande deltog i festlighederne den 14. juli 2019 i anledning af den franske nationaldag, hvor netop det europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde var omdrejningspunktet. Efter sigende skulle Trine Bramsen have ladet den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske forbundskansler Angela Merkel forstå, at Danmark gerne samarbejder tæt med Frankrig og Tyskland, men også med andre europæiske lande, ikke at forveksle med en Europa-hær, som hun efter eget udsagn udtrykte det. et er ikke første gang at Emmanuel Macron eller Angela Merkel har omtalt ønsket og ambitionen om etableringen af en egentlig Europa-hær. I efteråret 2017 uddybede Emma- nuel Macron sine tanker og ambitioner. Det skete i en tale på universitet i Sorbonne, hvor han fremlagde planerne for opstillingen af en EU-interventionsstyrke, et EU-forsvarsbudget og en fælles europæisk militærdoktrin. Forinden havde Angela Merkel ligeledes understreget behovet for oprettelsen af en Europa-hær som supplement til NATO, ligesom hun allerede i maj 2017 lod sine eurpæiske kollegaer forstå, at de tider hvor vi i Europa helt og aldeles kunne foranledige os på andre (læs: USA), er forbi. Med disse ord henviste Angela Merkel indirekte til dels affæren tilbage i 2013 hvor både hun og andre udenlandske regeringschefer var blevet aflyttet af den amerikanske efterret- ningstjeneste NSA, dels den nye amerikanske præsident Donald Trump, som ene og alene har USA og amerikanske interesser for øje. Det var især Donald Trumps trussel om at annullere sikkerhedsgarantien (Artikel 5 i Was- hington-Traktaten) for de NATO lande, der ikke investerer de i 2006 besluttede to procent af deres BNP i det fælles forsvar, som skabte tvivl om USA’s fortsatte engagement i Europa, og dermed også tvivl om NATO’s fremtid. Udtalelsen og ambitionen om et mere selvstændigt og af USA uafhængigt optrædende Europa med egne forsvarsstyrker, fik på et forsvarsministermøde i Bruxelles den 15. februar 2018 den daværende amerikanske forsvarsminister James Mattis, til at kræve at EU skriftligt skulle erklære at forsvarspolitik var et pure NATO-anliggende. Svaret faldt prompte dagen efter på den årligt tilbagevendende München Sikkerhedskonference den 16. februar 2018 på Hotel Bayerischer Hof, hvor den daværende tyske for- svarsminister Ursula von der Leyen lod USA og andre forstå, at Europa, herunder Tyskland, må og skal påtage sig mere ansvar for egen sikkerhed, og bidrage til at håndtere de mange væbnede konflikter på verdensplan. t stærkere optrædnede Europa, er dog ikke at forveksle med en svækkelse af de transat- lantiske bånd. Men der kan ikke være tale om en arbejdsdeling som hidtil, hvor nogle tager sig af de hårde områder, og andre af de bløde og humanitære opgaver. Europa skal være i stand til, at kunne håndtere en hvilken som helst udfordring over hele paletten. Med andre ord, Tyskland har i sinde at optræde mere selvbevidst, og Europa skal kunne agere og manøvrere mere selvstændigt og uafhængigt af USA. Håndteringen af Europas flygtningekrise er eksempelvis en opgave, som vil strække sig mange følgende år. USA har utvivlsomt ingen interesse i at engagere sig militært i f.eks. Sahel-regionen – eller hvis der skulle opstå en ny borgerkrig i Nordafrika, som Europa ville have interesse i at stabilisere. Kort sagt har Europa interesse i eget nærområde, som USA og dermed ikke NATO vil engagere sig i. Såfremt man vil løse Europas udfordringer i fremtiden, kræver det europæiske løsninger. Uanset om Donald Trump får genvalg som præsident, tyder alt på, at USA’s manglende villighed til at engagere udenfor dets eget nære interesseområde er kommet for at blive. vis Danmark ikke skal stå i samme situation som i tiden efter Anden Verdenskrig, er det ovenud vigtigt at man fra dansk side involverer og engagerer sig i opbygningen af den nye europæiske sikkerheds- og forsvarsarkitektur. Som udtrykt af netop Angela Merkel hører det fortiden til, at overlade vores sikkerhed til andre. Efter Danmarks fejlslagne neutralitetspolitik med den tyske besættelse af landet den 9. april 1940, fæstnede den danske regering sin lid til, at det nyoprettede FN ville blive hjør Inden for FN håbede man fra dansk side, at der fortsat var plads til en neutral midte i den allerede bipolariserede verden med USA på den ene side og Sovjetunionen på den anden side. For netop at undgå at skulle vælge side forsøgte man sig sågar med etableringen af et Nordisk Forsvarsforbund netop med det formål ikke, at skulle vælge side. Idag er omstændighederne nogle andre, men ikke desto mindre er dilemmaet det samme. Hvor Danmark tidligere troede at medlemsskabet af FN var tilstrækkeligt, tror selvsamme Danmark i dag, at medlemsskabet af NATO alene vil være fyldestgørende. Med henvisning til de stadig flere og voksende divergerende interesser mellem Europa og USA, udfordringerne med Rusland, et mere selvbevidst Kina og migrationskrisen, vil der ikke være noget alternativ til et samlet optrædende Europa på det sikkerheds- og forsvar- spolitiske område. ndtil videre har vi været vidne til krig mod Irak og krig i Syren, og i begge tilfælde er det Europa som er blevet involveret, grundet USA’s interesser, og ikke mindst har mærket følgerne med migrations- og flygtningestrømmene. Storbritannien har allerede lagt sig tæt på den amerikanske retorik i forhold til den eskale- rende konflikt mellem USA og Iran. Årsagen er formodentlig, at man med BREXIT behøver en partner. Men det bliver et dyrt betalt og købt partnerskab, og selvom Danmark ikke kommer til at melde sig ud af EU, så vil Danmark kunne se sig nødsaget til at handle på samme måde som briterne. Hvis Danmark vælger at stå uden for en europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik, kan det ikke udelukkes at Danmark vil kunne se sig nødsaget til, at træde i de amerikanske fod- spor på ny hvis eller når en amerikansk ledet krig mod Iran indledes. vor det tidligere var USA og Storbritannien som var retningsgivende, vil det meget vel være Frankrig og Tyskland som bliver de toneangivende aktører i den nye sikkerheds- og forsvars arkitektur, som har forladt tegnebrættet og er under opførsel. I den forbindelse skal henvises til beslutningen fra efteråret 2017, hvor 25 ud af 28 EU- landes udenrigs- og forsvarsministre vedtog oprettelsen af PESCO, et permanent struktu- relt samarbejde inden for området sikkerhed og forsvar. Det betyder at 25 EU-lande fremtidigt og i samarbejde med hinanden vil træffe fælles beslutninger om mulige indgriben. De lande som har valgt at stå udenfor PESCO tæller Danmark, Malta og Storbritannien. Men vil Danmark have (med)indflydelse og bidrage til den europæiske sikkerheds- og forsvarsarkitektur, er det i dag og ikke imorgen vi skal involvere og engagere os. Europa ven- ter ikke på Danmark, og USA har sin egen dagsorden og interesser at varetage. Danmark står over for et valg, men ikke noget vanskeligt eller uoverskueligt valg. Enten bliver Danmark fuldt ud involveret i opbygningen af den allerede planlagte europæiske sikkerheds- og forsvarsarkitektur, eller Danmark står tilbage som et appendiks til amerikanske interesser gennem et stadig svagere NATO, som allerede har slået revner. st|Visionen og ambitionen om oprettelsen af en Europa-hær er ikke ny, men modsat tidligere er man kommet i gang med processen, ligesom omstændighederne i dag er nogle andre. Europa skal kunne varetage egne interesser og sikkerhed. Danmark er ikke med i det europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde, og henviser fortsat til NATO som hjørnestenen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Men NATO slår revner, og Danmark kan i værste fald risikere at stå tilbage som et appendiks til amerikanske interesser gennem et stadig svagere NATO eller bidrage til den nye eu- ropæiske sikkerheds- og forsvarsarkitektur. D D E H I H h1|Neutralitetspolitikken slog fejl og NATO-alliancen slår revner h2|Neutralitetspolitikken slog fejl og NATO-alliancen slår revner sp|nestenen i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Medlemsskabet af FN blev således fejlagtigt eller naivt fremstillet som et opgør med neutralitetspolitikken. IT-SIKKERHED OG KRITISK INFRASTRUKTUR Foredragsholder John Michael Foley EU’s databeskyttelsesforordning træder i kraft den 25. maj 2018. I foredraget drøftes og gennemgås, hvilken betydning og konsekvenser det kan og vil få for samfundet og den enkelte borger. Offentlige myndigheder og private virksomheder samt forskningsverdenen m.fl. skal efterleve og håndhæve bestemmelserne, der i modsat fald kan medføre betydelige bøder og sanktioner, såfremt loven ikke overholdes. I værste fald kan sanktionerne få uoverskuelige konsekvenser og f.eks. medføre at et firma går konkurs. Med databeskyttelsesforordningen åbnes der også op for anvendelse og brug af befolkningens milliarder af data lagret i de offentlige og private registre, uden at den enkelte borger oplyses eller får kendskab herom. På ministerielt og styrelsesniveau kan embedsværket via bekendtgørelser beslutte hvilke oplysninger og data man tværsektorielt vil benytte og dele på tværs af sektorerne. I foredrager vil vi gennemgå konsekvenserne og mulighederne for anvendelse af big data og udfordringerne forbundet hermed. h1|EU’s Databeskyttelsesforordning Ser vi bort fra angrebet på Krudttønden den 14. februar og ved den Jødiske Synagoge i Krystalgade den 15. februar 2015, så er vi i Danmark, nådigt gået fri for et egentligt terrorangreb. Hvor vi indtil dags dato har været lykkeligt forskånet for den helt store katastrofe, så kan vi ikke få risikoen til at gå væk, men vi kan minimere den. Men skal risikoen minimeres handler det om mere end blot forebyggelse. I det øjeblik den natur- eller menneskeskabte katastrofe indtræffer, vil det være tvingende nødvendigt at myndighederne i samfundets beredskab på forhånd råder over et tilstrækkeligt robust beredskab med henblik på, at afbøde konsekvenserne heraf og dermed mindske tabet af menneskeliv. Desværre, og i alt for mange tilfælde, ser man dog, at bevillingerne først kommer når katastrofen har fundet sted. Den ‘forsinkede’ politiske forståelse, og de efterfølgende mange gode initiativer og tiltag, er resultatet (og læren) af en allerede sket hændelse med henblik på, at ‘undgå’ en gentagelse eller være bedre forberedt til ‘næste’ gang noget lignende måtte ske. Såfremt terrorangrebet i København havde været gennemført med 10 bomber i de menneske fyldte togsæt, som det var tilfældet ved terrorangrebet den 11. marts 2004 i Madrid, med fire bombeeksplosioner i offentlige transportmidler og i metroen, som det skete den 7. juli 2005 i London, ville det samlede danske beredskab efter alt at dømme være strakt over evne, ligesom den øvrige infrastruktur sandsynligvis ville have stået i en meget presset situation. Ved store terrorhændelser, med mange tilskadekomne og store skader på bygninger og infrastruktur, er det brug for en massiv mandskabsstyrke, der kan arbejde over flere dage, idet en hurtig indsats er vigtig i forhold til de tilskadekomne. Dog er det samfundsmæssigt vigtigt, også at kunne reetablere en normal hverdag på hurtigste vis. Selvom Israel er i en anden situation end Danmark, og omstændighederne er nogle andre, så er det meget som vi kan lære af de israelske myndigheder og ikke mindst deres erfaringer, herunder og ikke mindst det trusselsniveau landets myndigheder til dagligt arbejder under, hvilket gør at de har måttet opbygge nogle særlige foranstaltninger, som også kan vise sig nyttige for danske forhold. Det handler om vidensindhentning med henblik på vidensdeling. Derfor har vi i NORDIC dialogue taget initiativ til en ekskursion til Israel, hvor vi har arrangeret møde med myndighederne i samfundets samlede beredskab, ligesom vi også skal besøge det israelske parlament, Knesset. TID OG STED Ekskursionen vil finde vil sted i dagene fra den 3.-6. Februar 2020 TILMELDING Tilmelding som deltager(e) foretages på mailadressen: tilmelding@nordicdialogue.org og er bindende. Ved tilmelding bedes følgende informationer angives: • Fulde navn på deltager(ne) • Virksomheds-/Organisationshavn • Arbejdstitel-/Funktion • Adresse • Post nr. og by • Land • EAN og/eller CVR nr. DELTAGERPRIS OG INDHOLD Deltagerprisen er på kr. 12.484 .- og omfatter udover det faglige program, hotelophold, morgenmad og frokost samt transport mellem møde- og besøgstederne. Venligst bemærk, at deltagerprisen ikke indbefatter flytransport t/r Tel Avis, ligesom den ordinære tilmelding lukker mandag den 6. januar 2020. Endelig skal det nævnes, at der er tale om et begrænset antal pladser, hvilket betyder at det er først til mølle princippet, som gør sig gældende. Skulle man deltage med flere personer fra samme myndighed/organisation, vil det være muligt at kunne opnå rabat på turen. h1|Ekskursion til Israel med fokus på samfundsikkerhed og beredskab h2|Ekskursion til Israel med fokus på samfundsikkerhed og beredskab POLITIK OG HISTORIE Foredragsholder: Preben Bonnén, Cand. mag. i samfundsvidenskab og historie Foredraget vil tage udgangspunkt i Nordens verdenspolitiske placering op gennem historien fra tiden under og efter Anden Verdenskrig til i dag med et mere aggressivt optrædende Rusland, og udviklingen i Nordatlanten og Arktis. Hvor de nordiske lande i årtier har formået at samarbejde tæt inden for områder omhandlede eksempelvis det sociale, og det kulturelle, forholder det sig dog noget anderledes når det handler om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Men hvilke barriere er der for et tættere samarbejde mellem de nordiske lande på også de “hårde” politiske områder, herunder sikkerheds- og forsvarspolitikken? Er det de nordiske landes forskellige medlemsskaber af EU og NATO? Taget i betragtning, at Norge og Island er involveret i en række EU-samarbejde uden medlemsskab kan det ikke være hele forklaringen, men hvilke andre bevæggrunde gør sig i givet fald gældende? Og hvad skal der til for at de nordiske lande arbejder tættere sammen? h1|Den (u)mulige vej til et tættere nordiske samarbejde SAMFUNDSSIKKERHED OG BEREDSKAB Hvem hjelper de som har vært vitne til, eller bidradd ved en ulykke med hardt skadde eller døde personer? Typisk gjelder dette frivillige personer som har tatt ansvar og/eller inngått i redningsarbeidet, og som står igjen på ulykkesstedet etter at redningspersonellet har forlatt stedet. Debriefsamtaler kan blant annet bidra til å forebygge langvarige sykemeldinger, og er viktig folkehelsearbeid når det gjelder å forebygge psykisk og somatisk sykdom, skade eller lidelse. li|Definisjoner av begrepene kriser og traumer Hva er normale krisereaksjoner? Emosjonell førstehjelp Defusing og debriefing – hvorfor, hvordan, når, med hvem? Omsorg for vitner og pårørende, egenomsorg for hjelpemannskaper Hvordan håndtere media og nysgjerrige tilskuere? Kollegastøtte/kameratstøtte for innsatspersonell Alle som rammes i en krisesituasjon, som ikke er direkte involvert i hendelsen som skadet eller pårørende/etterlatt, nærmeste kollega, redningsmannskap, frivillige organisasjoner osv. Uorganiserte frivillige; naboer, kollegaer, venner og familie til person som er savnet på sjø eller land og der det er igangsatt leteaksjon Vitner og tilfeldige hjelpere ved transportulykker – fly, tog, buss, ferge, tunnelbrann Vitner og tilfeldige hjelpere ved store opptøyer, terrorangrep o.l. Vitner og tilfeldige hjelpere ved grov kriminalitet, som drapstrusler, grov vold, mishandling, voldtekt, væpnet ran, skoleskyting osv. st|Foredraget omhandler følgende temaer: Aktuelle frivillige som kan trenge debriefing: h1|Frivillige hjelpere og traumatisk stress KULTUR OG RELIGION Foredragsholder: Søren Dyrbye Øhrstrøm, Cand. soc i samfundsvidenskab og religionsvidenskab Anders Fogh Rasmussen annoncerede i 2006, at religion er en privatsag. Dermed slog han til lyd for en meget toneangivende liberal holdning om, at religion og religiøse argumenter bør undertrykkes i den offentlige debat. Hvordan ellers skal folk kunne diskutere meningsfuldt, hvis autoriteter bringes i spil, som ikke anerkendes af de fleste? Vil dette ikke uundgåeligt føre til afsporede og ophidsede debatter? Dette er blevet endnu mere relevant efter fremkomsten af de sociale medier, og de flere muligheder for teknologisk at udveksle synspunkter. Udfordringen har dermed også været at prøve at finde nogle fælles spilleregler for hvad en god debatkultur er. Men hvad betyder det så, når nogle af diskussionsparterne er religiøse? I foredraget vil vi se på John Rawls som i Political Liberalism har forsvaret en ide om offentlig fornuft (eng. Public reason) som bl.a. indebærer folks pligt til at blande religiøse synspunkter uden om offentlige debat. Heroverfor skal vi se på Nigel Biggar og Jeffrey Stout, som stiller sig kritiske over en sådan tilgang og vi vil prøve at vurdere hvordan vi skal se disse diskussioner med inddragelse af politiske diskussioner i Danmark. h1|Religiøse argumenters plads i den offentlige samtale Konference med fokus på Folkekirkens udfordringer og præsteembedet Sted: Dato: Juni 2020 Tidsrum: Den Danske Folkekirke har en lang og stolt historie at rose sig af, og hviler på værdier, som der i dag synes et langt større behov for end nogensinde tidlgere. Alligevel er den kristen-åndelige dannelse under udfordring i takt med at andre religiøse påfund har fundet indpas i Danmark, og folkeskolerne ikke længere må forkynde kristendommen i undervisningen. Dermed har befolkningen mistet meget af den ballast som tidligere generationer fik med som en både naturlig og indbygget del af deres skolegang. I dag er ingen religion en god religion og Gud er i mange henseender blevet reduceret til en bisætning, hvis man altså ser bort fra julegudstjenesten og konfirmandundervisningen. Samtidig portrætteres Folkekirken ofte i medierne som en arbejdsplads man ikke vil have. Historier om mobning, teologiske spørgsmål om kvindelige præster, eller andet som får overvældende og måske – til tider – overdreven opmærksomhed. Noget som kun bidrager til at skabe en splid man som præst sjældent oplever i det daglige arbejde, og tegne et forkert billede af Folkekirken. Hvad kun gør kristendommen mere usynlig og udsat end det behøver være tilfældet, er at Folkekirken begynder, at få karakter af en organisation uden et bekendelsesgrundlag, hvilket gør at Folkekirken selv er med til at forstærke offentlighedens opfattelse af kirken som useriøs og indholdsløs. Skal Folkekirken have en fortsat eksistensberettigelse og relevans for den enkelte forudsættes der en styring som fastholder trosgrundlaget, og ikke en eftergivenhed for andre religioner og trosretninger, ikke at forveksle med at Folkekirken ikke kan eller skal forny sig. Men fornyelse skal ikke betyde udvanding af kirkens budskab. Gennem en inkonsekvent tilgang til dem som bryder med bekendelsesgrundlaget er man med til at devaluere sig selv som institution. Kirken skal turde at stå fast på sit bekendelsesgrundlag, hvilket er selveste forudsætningen for at offentligheden vil lære at tage kirken som institution seriøst igen. Den manglende tro på eget grundlag og budskab, og den megen negative omtale af Folkekirken i medierne, er med sandsynlighed en af årsagerne til den voksende mangel på præster, hvilket betyder at det mere er reglen end undtagelsen, at en præst varetager intet mindre end 5-7 sogne under sin ansættelse. Varetagelsen af så mange sogne for en og samme præst vil ikke kunne undgå, at betyde at der er nogle menighedsråd, som kan have modsatrettede tanker om hvad kirken er og skal, ligesom man kan læse om stillinger der er fordelt som kvotestillinger med forskellige fokusområder og vægt af disse. Hvordan Folkekirken kan vinde den tabte menighed tilbage, og genoplive den kristne-åndelige dannelse, vil være nogle af de spørgsmål som skal blive taget op til diskussion under konferencen med fokus på Folkekirkens udfordringer i almindelighed og præsteembedet i særdeleshed. h1|Konference med fokus på Folkekirkens udfordringer og præsteembedet POLITIK OG HISTORIE Foredragsholder: Preben Bonnén, Cand. mag. i samfundsvidenskab og historie I foredraget vil fokus være rettet på Islands og Færøernes fælles mål om selvstændighed fra Danmark, og hvad som gjorde, at man endte med to forskellige løsninger. Hvor Island i 1944 fik selvstændighed, måtte Færøerne fire år senere lade sig tilfredsstille med et hjemmestyre. Det var efter Napoleons nederlag og ved den i Kiel for Danmark opnåede fred i 1814, at Danmark måtte afstå Norge til Sverige. Alligevel kunne Danmark beholde sine besiddelser i Nordatlanten omfattende Færøerne, Island og Grønland. Men hvorfor denne trang til selvstændighed fra Danmark? Hvorfor kunne Island og Færøerne ikke, selv med vide beføjelser, blot indordne sig under forsat dansk højhed? Hvad også er interessant at få belyst nærmere er, hvad som gjorde at to nationer med samme mål, endte med hver deres løsning? Hvad var udslagsgivende og hvilke omstændigheder gjorde sig i særdeleshed gældende? h1|Islands og Færøernes vej til selvstændighed og hjemmestyre IT-SIKKERHED OG KRITISK INFRASTRUKTUR Foredragsholder: Preben Bonnén, Cand. mag. i samfundsvidenskab og historie Sociale medier, som Facebook og Twitter, har for alvor ændret hele mediestrukturen og måden, hvorpå vi kommunikerer med hinanden. Den nye mediestruktur har selvsagt ikke kunnet undgå at influere på også myndighedernes kommunikation med offentligheden. Ved både mindre og større hændelser vil informationen og kommunikationen fra myndighederne i forhold til offentligheden spille en væsentlig rolle for myndighedernes varetagelse af deres opgave. De seneste års højere og højere tempo samt den globaliserede verdens krav til opdatering omkring hændelser, nærmest før de er sket, har smittet af på nyhedsmediernes arbejdsgange, som i dag har meget kort – eller ingen – tid til at verificere en historie i deres indbyrdes konkurrence om at komme først med nyheden. Modsat vil myndighederne for deres vedkommende være tilbageholdne med at gå ud med kommentarer til offentligheden kort tid efter en hændelse. Dette skyldes ikke mindst, at man som myndighed selvsagt skal kvalitetssikre informationen, hvilket kan tage tid. I foredraget vil der blive redegjort for, hvilke erfaringer de danske myndigheder i samfundets beredskab kan trække på, såfremt disse involverer sig på de sociale medier. Til formålet skal vi trække på de mangefacetterede erfaringer fra Norge og Sverige, som begge var hurtigere til at gøre brug af de sociale medier på proaktiv vis. h1|Myndighedernes proaktive brug af de sociale medier KULTUR OG RELIGION Foredragsholder: Søren Dyrbye Øhrstrøm, Cand. soc i samfundsvidenskab og religionsvidenskab I foredraget skal der historisk ses på ideerne om tolerance og religionsfrihed. Hvad dækker begreberne og hvordan har de udviklet sig – især i forhold til kristen teologi og senere som bidrag til en central løsning på religionskrigene i 1600-tallet og ind i oplysningstidens tankegods? Og hvilke diskussioner er der om religionsfrihed i dagens Danmark? Tolerance er i det moderne samfund en meget hyldet moderne dyd. Men hvad mener vi når vi opfordrer folk til at være mere tolerante? Er tolerance alene en negativ dyd i den forstand, at man bærer over med folk og lader folk passe sig selv, eller indebærer tolerancen også en form for anerkendelse af modparten og dennes synspunkter? Hvad sker der efter at kristendommen bliver statsreligion i? Hvad var Luthers rolle i denne sammenhæng? Foredraget vil tegne det store overblik over tolerancens (og især religionsfrihedens) idehistorie og perspektivere til nutidige diskussioner der udfordrer disse ideer. h1|Religionsfrihed og tolerance set fra et idehistorisk perspektiv IT-SIKKERHED OG KRITISK INFRASTRUKTUR Foredragsholder John Michael Foley Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig lægger op til en markant styrkelse af cybersikkerheden i Danmark med bl.a. en udvidelse af sensornetværket og styrkelse af Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Foredraget sætter fokus på og spørger bl.a. om cybersikkerhed er et rent forsvarsanliggende. Hvilken rolle har det private erhvervsliv og den enkelte borger i sikringen mod cyberangreb? Hvilke udfordringer er forbundet med øgede cybertrusler – øger det overvågningen? Hvilken rolle spiller EU og det nordiske samarbejde i cyberforsvaret? Hvorfor skal vi egentlig have bedre sikkerhed? Er der for svag fokus på sikkerhed i det offentlige og private? jf. Rigsrevisionens rapporter samt diverse skandaler er der noget der tyder på det. Selv Center for Cybersikkerhed (CFCS), der skulle være den fremmeste danske institution inden for cybersikkerhed og rådgiver på området, har nu vist sig at have svagheder, i og med at de ikke følger de nyeste standarder (ISO 27001), som det har været krævet siden 2014. Også det private erhvervsliv har oplevet store problemer, med voldsomme økonomiske tab til følge. Det skyldes dels virksomhedsledelsernes manglende fokus på cybersikkerhedsområdet, dels manglen på kvalificerede sikkerhedsfolk. Det og meget mere vil foredraget drøfte og behandle. h1|It- og cybersikkerhed i EU og Nordisk sammenhæng Sted: København Dato: 10. september 2020 Tidsrum: Kl. 09.00-16.00 I de nordiske lande diskuteres i øjeblikket hvorvidt man skal enten genindføre eller udvide brugen af nattog, som klimavenlig transportbefordring. Hvor den svenske regering til formålet har afsat 50 millioner svenske kroner til et nærmere studie af mulighederne og perspektiverne, har den danske regering ingen aktuelle planer om at gøre sig lignende overvejelser. Omvendt bistår man fra dansk side gerne andre selskaber til at køre nattog til og fra Danmark eller igennem landet. Modsat andre lande i EU har man fra dansk side besluttet, at udledningen af drivhusgasudledningen i 2030 skal være reduceret med 70 procent, hvilket betyder at vi i Danmark sætter baren højere end alle andre medlemslande. Hvordan regeringen vil indfri sit selvfastsatte høje ambitionsniveau forhandles der om mellem Folketingets partier. Dog forelå der intet udspil forud for forhandlingerne, så selvom regeringen ingen aktuelle planer har om at genindføre nattog over de længere distancer, som alternativ og/eller supplement til flytransport, kan det ikke udelukkes, at passagerbefordring med nattog vil blive taget op under de igangværende forhandlinger omhandlende en bindende klimalov eller i anden sammenhæng. Når nattog bør overvejes blandt flere muligheder, har det ikke mindst at gøre med den kendsgerning, at flytransporten udleder 17 procent af Danmarks indenlandske drivhusgasudledninger, hvoraf to tredjedele kommer ferie- og fritidsrejser. Som led i den grønne omstilling, har det hollandske flyselskab KLM besluttet at sløjfe en af sine fem afgange mellem Bruxelles og Amsterdam, og opfordrer i stedet sine kunder til at tage toget. At nattog betragtes som et seriøst klimavenligt alternativ og/eller supplement til fly, bekræftes i lande som Polen, Ungarn og Østrig, som har eller er ved at oprette en række nattogslinjer, der forbinder de tre lande med bl.a. Tyskland. Hvor Deutsche Bahn (DB) i Tyskland har fravalgt nattog, har man omvendt indgået samarbejde med Österreichisches BundesBahn (ÖBB) i Østrig, ligesom DB har indsat flere ICE og IC tog på afgangemne i aftentimerne. I hvilken udstrækning det vil lykkes at flytte en større del af passagerbefordringen fra fly til tog i almindelighed og nattog i særdeleshed, er det store spørgsmål, som trænger sig på, ligesom der utvivlsomt vil være behov for ændringer på det europæiske jernbanenet og større kapacitet, hvis nattog skal fremstå som et egentligt alternativ og/eller supplement til fly. Om den grønne omstilling og hvordan eller i hvilken udstrækning tog og nattog vil kunne bidrage hertil, samt de (positive) afledte effekter Hvad er erfaringerne med nattog i andre lande og hvad skulle bevæggrundende være for at udvide det nuværende net af nattog til også at omfatte Danmark? Hvad er rammerne og forudsætningerne for genindførelse af nattog på de danske jernbaneskinner? Hvad er vurderingen for at nattog vil kunne fremme turismen i de byer og det tilstødende opland, hvor dette har afsætnings- og påstigningsmulighed? Hvad er der brug for af tiltag hvis rejsende og charterbranchen skal gøre brug af nattog som alternativ til passagerbefordring med fly? Det bliver formanden for Folketingets Transportudvalg Jeppe Bruus og næstformand Hans Chr. Schmidt samt undertegnede, som vil stå for introduktionen og gennemgang af programet, ligesom der vil være deltagelse af de respektive partiers ordførere fra Folketingets Transportudvalg, Klimaudvalg, Miljøudvalg, Energiudvalg, og Erhvervsudvalg. Udover DSB (Danske Statsbaner) og BaneDanmark, vil der også være deltagelse med oplæg fra bl.a. Svenske Jernbaner (SJ), Svenske Trafikverket, Deutsche Bahn (DB) og Österreichisches BundesBahn (ÖBB), ligesom også charterbranchen, turistbranchen, og erhvervssektoren m.fl vil komme med oplæg og bidrag til de efterfølgende debatter. Deltagerpris: DKK 2.995.- (ekskl. moms) og omfatter udover det faglige program morgenmad, frokost, samt forfriskninger og reception med henblik på netværk og socialt samvær. Venligst bemærk at den ordinære tilmelding er bindende, og lukker mandag den 2. marts 2020. Efter denne dato vil det være muligt at tilmelde sig mod et gebyr på DKK 500.- (ekskl. moms) per person såfremt der fortsat er ledig kapacitet. Tilmelding: Via mailadressen tilmelding@nordicdialogue.org Ved tilmelding bedes følgende informationer oplyses: -Fulde navn på deltager(e) -Virksomheds-/Organisationsnavn -Arbejdstitel-/funktion -Adresse -Post nr. og by -Land -EAN og/eller CVR nr. Skulle man som virksomhed eller organisation have ønske om at deltage med en stand på konferencen eller uddele materiale, vil dette være muligt. Blot beskriv ønsket i din tilmelding, og vi vender tilbage herom med nærmere information om pris, og muligheder m.m. Som optakt og supplement til selve konferencen med fokus på TOG OG NATTOG SOM KLIMAVENLIG TRANSPORT- OG PASSAGERBEFORDRING, planlægger vi i NORDIC dialogue en række mindre arrangementer i Folketinget, herunder med det hollandske flyselskab KLM, som vil fortælle om hvorfor de har besluttet at sløjfe en af sine fem afgange mellem Bruxelles og Amsterdam og opfordrer sine kunder til i stedet at tage toget. Arrangementerne vil komme til at ligge i februar måned 2020. Invitationerne vil tilgå de, som har tilmeldt sig konferencen forinden, dog er deltagelse i disse arrangementer ikke inkluderet i deltagerprisen, men vil blive faktureret separat. st|Programmet vil have følgende temaer og overskrifter: INTRODUKTION TEMA A: TEMA B: TEMA C: TEMA D: AFSLUTNING OG KONKLUDERENDE BEMÆRKNINGER Praktiske informationer: h1|Konference med fokus på tog og nattog som klimavenlig transport- og passagerbefordring Konference med fokus på tog og nattog som klimavenlig transport- og passagerbefordring IT-SIKKERHED OG KRITISK INFRASTRUKTUR Af Thomas Stage Larsen, Ingeniør og IT-konsulent Samfundet bliver i stadig større udstrækning digitaliseret, herunder også samfundets kritiske infrastruktur omfattende energi- og vandforsyning, sygehusvæsnet, kommunikation, finanssektoren og centraladministrationen m.fl. Dette er på den ene side positivt, men udgøre så også en sårbarhed for samfundet institutionerne, og vil i yderste konsekvens kunne umuliggøre deres opgavevaretagelse i en kortere eller længerevarende periode. Skulle hele eller dele af samfundet blive lammet som følge af en uautoriseret indtrængen i et eller flere IT-systemer, vil samfundets beredskab blive udfordret, ikke at forveksle med at myndighederne i samfundets beredskab ikke vil kunne handle i situationen. Den øgede digitalisering af samfundet og reelle risici samt nye trusler stiller dog ikke kun krav til samfundets beredskab, men også og i særdeleshed til planlægning, opbygning og administration af IT-systemer. h1|Digitaliseringen af samfundets kritiske infrastruktur SAMFUNDSSIKKERHED OG BEREDSKAB Foredragsholder: Carsten Jørgensen I dag møder man som borger et stadigt større krav om, at man skal kunne håndterer katastrofer og terrorhandlinger. Det er dels når man tager til udlandet men også i Danmark er der et større behov for, at borgerne ved hvordan de skal forholde sig i tilfælde af at uheldet er ude. Samtidig stilles der større og større uddannelsesmæssige krav til medarbejderne i beredskabsverdenen. I Danmark ved vi hvor vigtig ungdomsuddannelser er og regeringens (og de foregående regeringers) mål om at 95% af en årgang skal ha en ungdomsuddannelse sender et klart budskab, ligesom vi tror på uddannelse og anser det som det vigtigste råstof i Danmark. Derfor er det relevant, at se på hvordan man kan tænke uddannelse af eleverne på ungdomsuddannelserne ind i en generel styrkelse af borgernes bevidsthed om, hvordan man agerer i katastrofer. Samtidig vil det skabe en øget fokus og bedre forudsætning for, at eleverne i ungdomsuddannelserne bliver mere afklaret om, hvorvidt de kan se sig selv arbejde i beredskabsverdenen i fremtiden. I foredraget skal vi se på, hvordan man kan inddrage de rationalitetsforståelser der ligger i beredskabsverdenen i den daglige undervisning, og hvordan man i ungdomsuddannelserne kan styrke de unges kompetencer så de står bedre rustet til, at håndterer ulykker og katastrofer og indsigt i deres fremtidige valg af erhverv. h1|Ungdomsuddannelser som rekrutteringsplatform til beredskaberne Konference med fokus på kritisk infrastruktur og hvordan man genopstarter samfundet analogt Sted: Dato: Maj 2020 Tidsrum: Danmark har i de seneste mange år arbejdet hårdt og målrettet med at få digitaliseret den offentlige sektor. Intentionen med digitaliseringen har været og er fortsat at gøre den offentlige sektor mere effektiv og gennemskuelig, samt ikke mindst lette sags-behandlingerne for både borgere og virksomheder. At Danmark ikke blot ligger i den øverste del af skalaen over lande, som er nået langt i digitaliseringen og omstillingen af den offentlige sektor, var at konstatere i 2018 hvor FN udråbte Danmark som det absolut førende land på verdensplan af alle 193 medlemslande. Ikke mindst takket være kravet til borgerne om at gøre brug af de digitale løsninger, og strategien på området har været udslagsgivende. Men jo mere digitaliseret den offentlige sektor i særdeleshed og samfundet i almindelighed bliver, desto mere sårbar bliver landet for cyberangreb. Cyberangreb på samfundets offentlige institutioner og kritiske infrastruktur er og bliver en stadig større udfordring for regeringer og myndigheder, også for Danmark. Så hvor FN på den ene side tildeler Danmark en flot førsteplads i offentlig digitalisering, har FN i en anden cybersikkerhedsundersøgelse placeret landet på en kedelig 34. plads når det handler om netop at sikre den kritiske infrastruktur mod cyberangreb. Anderledes forholder et sig for de nordiske nabolande, som i undersøgelsen er at finde blandt de 10 bedste i verden. Hvad især er faretruende, og som ikke kan betones tilstrækkeligt mange gange nok, er den overhængende potentielle risiko for, at lamme landets kritiske infrastruktur, som vil kunne lamme samfundet helt og aldeles, og dermed forvolde større skade og tab af menneskeliv end ved et konventionelt militært angreb, som også understreget af forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Af samme årsag fik regeringen udarbejdet en National strategi for cyber- og informationssikkerhed, ligesom Danmarks cyberforsvar i perioden 2018-2023 skulle styrkes markant med en tilførsel af 1,4 mia. kr. over en periode på seks år. Dog handler det ikke blot om, at få implementeret forebyggende tiltag. Hvis det forudsigelige skulle ske, og at samfundets kritiske infrastruktur skulle blive lagt ned i et overvældende eller større cyberangreb, og dermed lamme centrale og vitale dele af samfundets institutioner, handler det om på forhånd at have fået udarbejdet en plan for hurtigst muligt, at kunne genopstarte samfundet analogt. Blandt de punkter, som skal blive diskuteret vil gå på den ene side cyberangrebenes karakter, styrke, og konsekvenser og hvilke initiativer og tiltag som er gjort og planlægges, og på den anden side hvad samfundet og myndighederne stiller op eller kan stille op når ulykken er sket, og angrebet en realtitet , herunder behovet for tiltag som kan afbøde konsekvensen af et vellykket angreb. h1|Konference med fokus på kritisk infrastruktur og hvordan man genopstarter samfundet analogt Europa kan og skal gøre mere når det handler om sikkerheds- og forsvarspolitik, har ikke blot Frankrig og Tyskland gjort sig til talsmænd for. Også den kommende formand for EU-kommissionen Ursula von der Leyen har i sit politiske oplæg omtalt behovet for et stærkt optrædende Europa på verdensscenen. Ifølge Ursula von der Leyen må Europa være sig sit ansvar bevidst, og derfor også indtage en mere fremtrædende rolle på globalt plan, herunder også i forhold til udviklingen af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Ikke mindst fordi udfordringerne er mange, og har fået karakter af hverdag. Derfor vil Ursula von der Leyen tage en række initiativer, som skal styrke udviklingen af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitisk dimension. Ikke som en slags erstatning for NATO, men supplement til den transatlantiske alliance. Vi vil forblive transatlantiske orienterede, men blive mere europæiske, som hun udtrykker det. Ifølge dansk optik er der på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område intet alternativ til NATO, og dermed de facto USA. For Danmark er det USA vi fæstner vores lid til når det handler om sikkerhed og forsvar, og sådan har det lydt vedvarende fra skiftende danske regeringer. At Danmark ikke agter at indgå i et intensiveret europæisk samarbejde, er senest kommet til udtryk i Paris, hvor den danske forsvarsminister Trine Bramsen sammen med en række andre europæiske ande deltog i festlighederne den 14. juli 2019 i anledning af den franske nationaldag, hvor netop det europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde var omdrejningspunktet. Ikke desto mindre trænger behovet for en debat om forsvarsforbeholdet sig på, og det er hvadenten man er tilhænger eller modstander af at bringe det til ophør. Forudsætningen for at få en god og konstruktiv debat er dog, at den hviler på et faktuelt grundlag. Derfor har vi I NORDIC dialogue taget initiativ til en ekskursion til EU i Bruxelles, hvor vi vil gøre en række af de danske medlemmer af Europa-Parlamentet stævne, ligesom vi også har planlagt besøg hos både EU-Kommissionen og det Europæiske Forsvars Agentur (EDA). Ekskursionen vil finde vil sted i dagene fra den 2.-3. december 2019 Tilmelding som deltager(e) foretages på mailadressen: og er bindende Ved tilmelding bedes følgende informationer angives: • Fulde navn på deltager(ne) • Virksomheds-/Organisationshavn • Arbejdstitel-/Funktion • Adresse • Post nr. og by • Land • EAN og/eller CVR nr. Deltagerprisen er på kr. 2.185.- ekskl. moms og omfatter udover det faglige program,hotelophold, velkomst drink om aften på ankomstdagen, og morgenmad samt frokost på sidstedagen. Detaljeret program med fastsættelse af tidspunkter og rækkefølge for de omtalte aktiviteter, er fortsat under udarbejdelse, men velkomst og introduktion til programmet finder sted om aften på hotellet fra kl. 19.00 på ankomstdagen (hotel oplyses), og selve programmet gennemføres dagen efter. Forventet afslutning mellem kl. 20.00 og 21.00. Skulle man ønske ekstra overnatning, vil dette kunne arrangeres for egen betaling. Venligst bemærk, at deltagerprisen ikke indbefatter transport t/r Bruxelles, og at den ordinære tilmelding lukker fredag den 1. november 2019. Endelig skal det nævnes, at der er tale om et begrænset antal pladser, hvilket betyder at det er først til mølle princippet, som gør sig gældende, ligesom der tages forbehold for mulige ændringer i programmet. Skulle man deltage med flere personer fra samme myndighed/organisation, vil det være muligt at kunne opnå rabat på turen. h1|Ekskursion til EU med fokus på fælles europæisk forsvarspolitik og dansk forsvarsforbehold h2|Ekskursion til EU med fokus på fælles europæisk forsvarspolitik og dansk forsvarsforbehold bo|TID OG STED TILMELDING tilmelding@nordicdialogue.org DELTAGERPRIS OG INDHOLD SAMFUNDSSIKKERHED OG BEREDSKAB Foredragsholder: Niels Gamborg Nielsen, tidligere miljøchef, DONG Energy Ansatte i samfundets beredskab er alt andet lige mere udsatte end det er tilfældet for andre arbejdsgrupper. Men er arbejdsbetingelserne således, at vi skal tolerere flere arbejdsskader og højere sygefravær for ansatte i samfundet beredskab? Er det en acceptable risici, at en brandmand bliver dræbt af en fyrværkerieksplosion, at en betjent bliver skudt eller at en læge stikkes ned af en patient på en psykiatrisk afdeling? Forventes det, at man har en tidligere pensionsalder eller at man bliver sat til mere skånsomt arbejde som ansat i samfundet beredskab? De andre (og til tider vanskelige) arbejdsbetingelser stiller ikke nødvendigvis mindre krav og hensyntagen til velfærd, sundhed og sikkerhed for politibetjenten, brandmanden, ambulancebehandleren, sygeplejersken, lægen m.fl. Men fælles for de omtalte persongrupper i samfundets beredskab er, at deres arbejdsdag er uforudsigelig, og at de optræder i miljøer hvor de vil være udsatte eller sårbare i forhold til opgaveløsningen. Oftest er arbejdsmiljøfokus på sikkerhed og de kortsigtede (her-og-nu) risici, og ikke på de langsigtede sundheds- og helbredsmæssige konsekvenser, selvom de samfundsmæssige omkostninger ved dårligt psykisk arbejdsmiljø er fem gange større end for det fysiske arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø kræver stærk ledelse, men også involvering af medarbejderne. Er alle risici identificeret? Er de systematisk styret? Hvordan følges op? Hvilke erfaringer har man gjort sig, så den samme fejltagelse ikke sker igen, igen og igen? Hvordan en god trivsel, sundhed og sikkerhed for ansatte i samfundets beredskab kan sikres, og hvordan man kan sætte en god ramme for arbejdsmiljøet vil blive forklaret nærmere under foredraget. h1|Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed for ansatte i samfundets beredskab IT-SIKKERHED OG KRITISK INFRASTRUKTUR Foredragsholder John Michael Foley Innovationsministeren, Sophie Løhde, under Finansministeriet, publicerer i løbet af foråret 2018 en ny national cyber- og informationssikkerheds strategi, hvor både offentlige myndigheder og private virksomheder og organisationer får en betydelig rolle at spille i relation til beskyttelse mod de mange og gentagne cybertrusler, som samfundet og den enkelte borger næsten dagligt udsættes for. Historisk set har Danmark været med siden 1970’erne hvad angår ”computer sikkerhed” eller ”EDB-sikkerhed”. I 1980’erne begyndte kursusvirksomhed på området og i 1990’erne arbejdedes med standardisering. Konsekvensen heraf har på den anden side været at de fleste af de danske sikkerhedsfolk, der arbejder med sikkerhed i praksis er selvlærte og ”uddannet” via kortvarige kurser i ind- og udland. Og det har vi naturligvis haft stor nytte af. Men i de seneste år er det dog erkendt, at det samlede ”cybersikkerhedsområde”, som er meget bredere end det snævre forsvarsområde, skal have langt større opmærksomhed. Bl.a. fordi Danmark på trods af sin topplacering som et af de mest digitaliserede samfund i verden, er havnet som nr. 36 i verden hvad cybersikkerhed angår. Foredraget vil sætte fokus på hvad denne nye strategi indebærer og hvilken konsekvenser den får for samfundet og den enkelte borger. Innovationsministeren har lovet en meget ambitiøs og omfattende strategi, der i større udstrækning end hidtil skal tage højde for beskyttelse af bla. samfundsvigtig- og kritisk infrastruktur m.m. h1|Danmarks nye nationale cyber- og informationssikkerheds-strategi IT-SIKKERHED OG KRITISK INFRASTRUKTUR Af Thomas Stage Larsen, Ingeniør og IT-konsulent Hvordan sikre vi vores digitale infrastruktur? Det er ikke kun kriminelle, der udføre cyberangreb, men i lige så høj grad fra statslige aktører. F.eks. har Estland, Geogien, Ukrainske og Iran være angrebet og et Cyberangreb har kostet Mærsk over 1 Mia. Kr. Kendetegnende for cyberangreb, er at disse handler om at destabilisere lande og deres statslige institutioner, samt den kritiske infrastruktur. Sammenlignet med et konventionelt angreb, vil et cyberangreb kunne afstedkommede større kaos og ødelæggelse, alt afhængig af hvilke dele af den kritiske infrastruktur som angribes, og i hvilket omfang. Men også langt mindre synlige og dramatiske brud på den kritiske infrastruktur kan være alvorlige for virksomheder og for den enkelte borger. Nogle konsekvenser kan, som nævnt, være som tab af produktionshemmeligheder, identitetstyveri eller tømning af bankkonti eller tab af andre data, hvis sikre opbevaring og funktion, vi tager som en selvfølge. Som det lader sig forstå er sikringen af den kritiske infrastruktur afgørende for robustheden og for samfundets sammenhængskraft og overlevelsesevne. Et omfattende og målrettet cyberangreb vil kunne få krigslignende konsekvenser, men også det snigende og langvarige tyveri af vitale data kan få dybt alvorlige følger for myndigheder, virksomheder og enkeltpersoner. h1|Voksende risici for angreb på samfundets kritiske infrastruktur IT-SIKKERHED OG KRITISK INFRASTRUKTUR Af Thomas Stage Larsen, Ingeniør og IT-konsulent Når forebyggelsen fejler eller på anden måde viser sig utilstrækkelig, vil der være behov for, at kunne sætte andre postforebyggende instrumenter i værk. Det er tiltag, som skal kunne afbøde konsekvenserne af et cyberangreb på hele eller dele af landets kritiske infrastruktur. En mulighed kunne være at bruge stresstest som var baseret på et fælles europæisk scenario og en fælles metode for, hvordan der kan regnes på konsekvenser heraf. Stresstesten gav sammenlignelige resultater for de deltagende institutter, ligesom den bidrog til at skabe gennemsigtighed, som den f.eks. har gjort omkring den europæiske banksektors eksponeringer og risici. Samme model bør oversættes til brug for beredskaberne og alle med ansvar for samfundets kritiske infrastruktur med det formål, på forhånd at finde ud af om samfundets beredskab er tilstrækkeligt robust i tilfælde af en større hændelse og/eller flere samtidige større hændelser. I denne sammenhæng skal indgå en række forskellige scenarier. Modsat tidligere øvelsesaktiviteter, skal disse scenarier ikke ene og alene omhandle de allerede velkendte eksempler, men mere og snarere potentielle og indtil dags dato utænkelige scenarier. h1|Behovet for forebyggende tiltag efter angreb på den kritiske infrastruktur 8. september 2020, kl. 10.00-16.00 Altinget, Ny Kongensgade 10, 1442 København K Hvor EU er at betragte som en stormagt på det økonomiske område, forholder det sig anderledes når det handler om sikkerheds- og forsvarspolitik, hvor unionen ikke overraskende omtales som en papirtiger. Af samme årsag har vi i Europa haft det ovenud vanskeligt med at vinde indflydelse på den internationale scene, og fremtiden tegner sig ikke lysere for Europa. Med Tysklands overtagelse af formandskabet for EU den 1. juli 2020 har den tyske regering og forsvarsminister Annegret Kramp-Karrenbauer gjort meget ud af, at påpege de mange fælles udfordringer europæerne står overfor, og som vi i Europa kun kan imødegå og håndtere i fællesskab, som hun udtrykte det i et debatindlæg i mediet Altinget. Hvorvidt den tyske forsvarsministers opfordring til et tættere samarbejde i et dansk medie skal betragtes som en tilskyndelse til regeringen og Folketinget om at involvere og engagere sig i den videre udvikling af den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, skal være usagt. Ikke desto mindre synes det mere aktuelt end nogensinde tidligere at få debatteret det logiske og hensigtsmæssige i fortsat at opretholde det danske forsvarsforbehold for netop involveringen i det europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde. Senest har den amerikanske præsident Donald Trump, besluttet reducere den amerikanske militære tilstedeværelse i Tyskland med 12.500 mand, ligesom USA synes på vej tilbage til mellemkrigstidens isolationisme. Hvad dette vil komme til at betyde for NATO fremadrettet, og hvordan og i hvilken udstrækning det vil understøtte udviklingen af den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, samt ikke mindst hvad det vil eller kan få af betydning for det danske forsvarsforbehold, er nogle af de problemstillinger, som skal blive drøftet. Deltagelse og tilmelding: Bemærk venligst begrænset antal pladser, grundet Covid-19. Arrangementet finder sted i samarbejde med og støtte fra Europa Nævnet st|Sikkerheds- og forsvarspolitisk konference EU og den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik samt det danske forsvarsforbehold Dato: Sted: h1|Sikkerheds- og forsvarspolitisk konference om NATO, EU og forsvarsforbeholdet Konference om tildeling af frirejsekort og andre goder som anerkendende privilegium til ansatte i samfundets beredskab Sted: Dato: August 2020 Tidsrum: Så lykkedes det i december 2019 for den tyske forsvarsminister Annegret Kramp- Karrenbauer, at få forhandlet en aftale på plads med Deutsche Bahn (DB), som muliggør det for værnepligtige og fuldtidsansatte soldater i den tyske forbundshær at rejse gratis så længe de bærer uniform, og det er en ordning som også skal udvides til at omfatte de private regionale togselskaber om forsvarsministeren får det som hun vil. Hvor gratisbefordring for værnepligtige i de tyske væbnede styrker har været længe undervejs, er gratisbefordring for værnepligtige langtfra noget nyt fænomen i Danmark. Tværtimod har det været muligt for værnepligtige i såvel forsvaret som Beredskabsstyrelsen (det statslige redningsberedskab), at rejse gratis i flere år. Således tilbydes alle værnepligtige i Danmark frirejsekort til rejser mellem nærmeste banegård og tjenestested. Hvor frirejsekortet ikke beskattes, giver dette omvendt og selvsagt ikke adgang til skattefradrag. Bevæggrundene for indførelse af gratis rejsebefordring for værnepligtige og fuldtidsansatte soldater i den tyske forbundshær går på at udtrykke anerkendelse af dets “borgere i uniform”, og ikke mindst øge synligheden og tilstedeværelsen af den tyske forbundshær i samfundet. At tjenestegørende personel i de tyske væbnede styrker fra 2020 kan rejse gratis med DB, og med sandsynlighed også private regionale togselskaber, synes logisk med henvisning til allerede eksisterende ordninger for tysk politi, hvor betjente allerede over en længere årrække har kunnet rejse gratis med det offentlige. Som det er tilfældet med den tyske model, som lægger vægt på anerkendelse og synlighed, og den allerede eksisterende ordning om samme for ansatte i tysk politi, bør det tages op til seriøs overvejelse, at udvide den nuværende ordning med frirejsekort til værnepligtige i forsvaret og Beredskabstyrelsen til også at omfatte andre faggrupper inden for samfundets beredskab. Hvilke faggrupper i samfundets beredskab, som bør omfattes af en udvidet ordning med frirejsekort med det formål, at udtrykke dels anerkendelse for deres daglige og beundringsværdige indsats, dels skabe synlighed i dagligdagen, vil være et blandt flere omdrejningspunkter på konferencen. Blandt de inviterede oplægsholder vil være repræsentanter fra de forskellige og relevante faggrupper m.fl. h1|Konference om tildeling af frirejsekort og andre goder som anerkendende privilegium til ansatte i samfundets beredskab